Pædagogikhistorikeren

Pædagogik blev et universitetsfag herhjemme i 1955, idet der dette år blev udnævnt en professor i faget ved Københavns Universitet. I tiårene forud var der kun blevet forsket lidt i faget. De betydeligste bidrag blev leveret af Olaf Carlsen, som ved siden af stillingen som realskolelærer fik tid til at skrive en række artikler, bøger og anmeldelser med især pædagogikhistorisk indhold.

Efter studentereksamen studerede han historie i nogle år uden at tage afsluttende eksamen. Herefter besøgte han flere europæiske universiteter, hvor han fulgte forelæsninger i pædagogik.

Tre emner har især optaget ham: Realismen — han var i en årrække ansat ved realskoler. Sorø Akademi, hvis skole han havde gået på i syv år og taget studentereksamen fra. Herudover har han ydet væsentlige bidrag vedrørende især den pædagogiske idéhistorie.

Interesse for Tyskland var ikke velset i perioden efter besættelsen. Men denne interesse skyldtes udelukkende hans opfattelse af, at dansk kultur i mange år var inspireret af vore sydlige naboers.

Nærværende bog er den første store monografi om Olaf Carlsen. Den bygger på omfattende studier i danske og udenlandske arkiver og biblioteker.