Ungdomsuddannelserne er i de seneste år for alvor kommet på den politiske dagsorden, og efter årtusindskiftet har danske regeringer formuleret ambitiøse målsætninger for fremtidens uddannelsespolitik på området, senest med en reform af erhvervsuddannelserne. Trods et voksende fokus står ungdomsuddannelserne stadig i nogen grad i skyggen af de andre uddannelser, dvs. folkeskolen og de videregående uddannelser. Det være sig politisk såvel som medie- og forskningsmæssigt. Det sidste forhold søger denne bog at rette op på gennem besvarelsen af to overordnede forskningsspørgsmål. Det ene er det kvalitetsmæssige: Er ungdomsuddannelserne i stand til at give eleverne den viden og de færdigheder, som de har brug for, når de enten kommer ud på arbejdsmarkedet eller fortsætter på en videregående uddannelse? Kvaliteten er konkret målt på institutionernes evne til at fastholde eleverne, på deres evne til at løfte dem karaktermæssigt og på den løn, de færdiguddannede opnår på arbejdsmarkedet. Det andet overordnede spørgsmål er det økonomiske: Er ungdomsuddannelserne effektive i den forstand, at omkostningerne ved at drive dem både står i forhold til den opgave, de skal løse, og den uddannelseskvalitet, de leverer? Bogen behandler samtidig en række beslægtede temaer som ressourceallokeringens udvikling over tid, oplevelsen af bureaukrati blandt ledere og ansatte, de faglige overenskomster, de ledelsesmæssige strukturer og ledelsesstilen samt medarbejdernes og ledernes tilknytning til deres arbejdsplads. For at perspektivere analyserne indeholder bogen en international sammenligning. Her testes omkostningseffektivitet og resultater over for tilsvarende parametre i sammenlignelige OECD-lande. Bogens analyser baserer sig på et tværfagligt forskningsprojekt i Rockwool Fondens Forskningsenhed.
