Peter Knutzen (1887-1949) blev for alvor kendt, da han i efteråret 1931 blev hentet til DSB som generaldirektør for at redde den kriseramte, støvede jernbaneetat fra kollaps. Lyntogene, som blot var ét blandt mange tiltag, samt hans fokus på kundeservice gjorde ham både feteret og berømt. I 1934 kåredes han til Danmarks mest populære mand.
Kort tid efter den tyske besættelse i 1940 opfordrede den danske regering Peter Knutzen til at blive formand for Dansk-Tysk Forening. Dermed kom han tæt på magtens centre, både i København og i Berlin, og en overgang blev han af tyske kredse ligefrem nævnt som mulig statsminister. Knutzen takkede klogeligt nej, men hans engagement i Dansk-Tysk Forening og i andre dansk-tyske sammenhænge bevirkede, at han ved befrielsen i maj 1945 blev suspenderet som generaldirektør og senere dømt for national uværdig optræden. Dermed blev han den højst placerede embedsmand, der blev straffet under retsopgøret. Dommen vakte opsigt og debat. For var Peter Knutzen landsforræder - eller havde han ofret sig for fædrelandet? Selv var Knutzen ikke i tvivl, og han frygtede ikke historiens dom.
Med baggrund i hidtil utilgængeligt arkivmateriale fortælles her historien om Peter Knutzen fra opvæksten på Ærø, over arbejdet i Postvæsenet ved Genforeningen i 1920 og moderniseringen af DSB i 1930'erne til de dramatiske år under og efter besættelsen. Bogen er rigt illustreret med billeder, der aldrig har været vist før.
