Kirkernes bygning dannede tidligere rammen omkring et væld af forskellige aktiviteter. Sognets beboere mødtes regelmæssigt inde i kirken, hvor de først og fremmest modtog Guds ord af præsten. Men det var også her, at størsteparten af befolkningen hørte om nye love og forordninger gennem præstens oplæsning fra prædikestolen, og det var her, lokale meddelelser blev videregivet. Kirken var herudover et meget velegnet sted for befolkningen til at opsætte gravminder for sig selv og slægten og på den måde vise sig frem i lokalsamfundet. Det skete for eksempel via donationer til kirken og gennem placeringer i stolestaderne. Der var dog stor forskel på, hvordan kirkerne blev brugt afhængigt af tid og sted.
Kirkebrug gennem 250 år. Fyrsternes, præsternes og befolkningens brug af kirkerummet behandler disse emner, hvor Karsten Merrald Sørensen har foretaget en undersøgelse af tre vidt forskellige sogne i det gamle hertugdømme Slesvig i tiden fra reformationen i begyndelsen af 1500-tallet til omkring år 1800. Bogen formidler ny forskning og giver et billede af, hvordan fyrsterne, præsterne og befolkningen alle forsøgte at udnytte dette rum på hver deres måde.
Karsten Merrald Sørensen, f. 1982, blev kandidat i historie og middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet i 2008. 2008-2010 ansat som arkivar ved Vejle Stadsarkiv. I 2010-2013 var Karsten Merrald Sørensen ansat på Forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg, hvor han udarbejdede en ph.d.-afhandling i historie med indskrivning ved Aarhus Universitet (forsvaret 2013). Siden 2012 har han været ansat som arkivar ved Museerne i Fredericia.
