Gennem ca. 200 år har eleverne i latin- og gymnasieskolen haft idræt på skemaet. Denne bog undersøger, hvilket indhold og formål skiftende autoriteter har ment, faget skulle have, og en række praktiske undervisningseksempler sætter bevægelse til de mange forordninger og vejledninger. Det er således især den – på papiret – perfekte idrætsundervisning, bogen beskæftiger sig med. På den måde undersøges, hvilken kropskulturel dannelse det officielle Danmark har ment, at landets ungdomselite burde opnå i latin- og gymnasieskolen. Den reelle undervisning i landets gymnastiksale levede dog – som bogen også viser – langt fra altid op til de københavnske autoriteters forventninger.
Ofte blev det diskuteret, hvilken type aktivitet der var mest velegnet til opdragelse. Var det gymnastik – og i så fald hvilken type – eller var det måske sport? De gode opdragende virkninger, som de forskellige aktiviteter blev tillagt, viser sig imidlertid ved nærmere undersøgelse at minde både om hinanden og om samfundets generelle opdragelsesmål for ungdommen. Ligeledes blev helt ens aktiviteter ofte tillagt forskellige opdragende virkninger på forskellige tidspunkter.
Bogen er den første samlede fremstilling af latin-og gymnasieskolens idrætsundervisning og er skrevet til alle med interesse for skolehistorie og skoleidrætshistorie. De mange praktiske eksempler gør den yderligere interessant de steder, hvor der undervises i temaer med idrætshistorie, -sociologi og -pædagogik og praktisk idræt.
Per Jørgensen (f. 1945) er ph.d., lektor i historie ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Han underviser og forsker i idrættens, idrætsundervisningens og kiropraktikkens historie og har en omfattende publikation af bøger og artikler inden for disse områder.
