Det skattefinansierede danske velfærdssamfund er ikke alene afhængigt af, at mange arbejder, det er også afhængigt af, at danskerne arbejder hvidt og ikke sort, idet indkomstskatten er langt den vigtigste skattekilde. Det sorte arbejde har været nogenlunde konstant i omfang under det lange opsving fra midt i 1990'erne og frem til 2008.
I 2009 kom Danmark, ligesom andre udviklede økonomier, ind i en langvarig økonomisk krise, der satte pres på mange borgeres privatøkonomi. Hvordan ville danskerne nu reagere som følge af de forværrede økonomiske vilkår i årene fra 2009 og frem til 2012? Ville vi arbejde mere sort for at kompensere for stagnerende eller faldende indkomster? Eller ville tværtimod en mindre efterspørgsel efter sort arbejde betyde, at sort arbejde ville falde?
Det er et af de temaer, vi tager op i denne publikation, der samtidig fortsætter traditionen i Rockwool Fondens Forskningsenhed for med nogle års mellemrum at udgive publikationer, der giver en generel beskrivelse af udviklingen på det sorte arbejdsmarked i Danmark og strukturen på dette arbejdsmarked, idet den seneste publikation daterer sig til sommeren 2010. Der udsendte vi Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsens Danskerne og det sorte arbejde på Syddansk Universitetsforlag. Nærværende publikation fortsætter og ajourfører herved mange af de tidsserier, der gengives i udgivelsen fra 2010.
Publikationen fremlægges samtidig med to andre arbejdsnotater fra Syddansk Universitetsforlag med analyser af det sorte arbejde: Et, hvor temaet er sorte livsindkomster for udvalgte uddannelser, og et andet, der søger at analysere, hvad BoligJobplanen, indfaset i sommeren 2011, og de sænkede marginalskatter ved skattereformen i 2010, Forårspakken 2.0, betød for omfanget af sort arbejde i Danmark.
