Johannes Hohlenberg (1881-1960) var oprindeligt kunstmaler, men blev senere forfatter til en række bøger, bl.a. om Søren Kierkegaard. At han også var en politisk tænker af format, har imidlertid kun været kendt af ganske få. Det forsøger denne bog nu at råde bod på ved at genudgive en række af hans samfundskritiske artikler.
Hohlenberg er ikke let at placere i det politiske spektrum, fordi han går på tværs af vores normale forestillinger om økonomi og politik. Af de højreorienterede blev han i forhold til nogle økonomisk-politiske forhold betragtet som kommunist, mens han af venstreorienterede blev anset for at være reaktionær eller nærmest fascistisk. Han bragte med forfatteren Jacob Paludans ord ”uorden i politiske tænkevaner”.
Den demokratiske stat (hvor flertallet bestemmer) bør for Hohlenberg være en begrænset stat, fordi den økonomiske og den kulturelle sfære i et demokratisk samfund ikke bør være underlagt statens (flertallets) suverænitet. På det kulturelle område er det den enkelte, der er suveræn. Ingen kan bestemme, hvad den enkelte person skal tro og tænke. Og på det økonomiske område bør staten heller ikke have suverænitet. Her ligger suveræniteten hos de økonomiske aktører (producenter og forbrugere) i fællesskab. Men staten bør sikre den enkelte retten til en andel af det samlede produktionsresultat, en samfundsdividende. Fordi man tillægger staten al suverænitet i samfundet, var man efter Hohlenbergs mening på vej mod et totalitært demokrati.
