Zygmunt Bauman, en af de mest markante skikkelser i nutidens sociologi, har igennem de seneste årtier i en lang række bøger analyseret og diagnosticeret overgangen fra et moderne via et postmoderne til et flydende moderne samfund. Dette har givet sig udslag i analyser af så forskellige fænomener som holocaust, globalisering, identitet og død.
Bauman forsøger via sin sociologi at nedbryde begrænsende barrierer og samfundsskabte eller kulturelt konstruerede kulisser, der forhindrer os i at indse, at verden, som den fremstår for os, er en menneskelig frembringelse, og at den derfor også kan ændres. Bauman vil således bevidstgøre og frisætte mennesket, så det bliver i stand til at skabe en bedre verden.
Baumans Mosaik præsenterer for første gang i dansk oversættelse en lang række af Zygmunt Baumans nyere essays. De udvalgte essays kredser som udgangspunkt om etik, kritik og utopi og vores skiftende opfattelse af disse fænomener. Etikken, kritikken og utopiens forfatning belyses gennem bogen bl.a. i analyser af folkedrab, seksualitet, barmhjertighed og udødelighed. Bauman kommer i sine essays også rundt om mange andre temaer, blandt andet frihed og afhængighed, død og overlevelse, forbrugerisme og fællesskab.
Zygmunt Bauman (f. 1925) er professor emeritus ved universiteterne i Leeds og Warszawa. Desuden er han æresdoktor ved Københavns Universitet. Han har igennem en årrække fremstået som en af de mest fremtrædende sociologer på den internationale scene.
Michael Hviid Jacobsen (f. 1971) er lektor i sociologi ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om Zygmunt Bauman.
